HVAD ER SSP?

Formålet med SSP-samarbejdet
Målsætningen for SSP-samarbejdet er at "opbygge, anvende og vedligeholde et lokalt netværk, der har kriminalpræventiv indvirkning på børns og unges dagligdag". SSP-netværket bruges også til at opfange faresignaler og udviklingstendenser i kriminaliteten og i børns og unges levevilkår tidligt nok til, at der kan gøres en indsats.

Målet med SSP-samarbejdet er også at afklare, hvilke forebyggelsesmuligheder der er lokalt. Det kan være på det tværfaglige og tværsektorielle grundlag og fagligt i de enkelte områder: skolen, socialvæsenet, politiet, institutionerne, boligområdet, fritidsområdet og det kulturelle område.

Hertil kommer at SSP-samarbejdet gennem projekter og ved en speciel indsats forsøger at hindre unge og grupper af unge med uhensigtsmæssig social adfærd, herunder kriminel adfærd, i at opstå og udvikle sig.

Hvad siger loven?
SSP-samarbejdet er organiseret som en naturlig konsekvens af, at både skolesystemet, det sociale system og politiet alle via lovgivningen er forpligtet til at udføre kriminalpræventivt arbejde i bredeste forstand.

I Folkeskoleloven er denne forpligtelse ikke direkte udtrykt, men det nævnes i lovens formålsparagraf, at den enkelte elev skal opnå en alsidig personlig udvikling - noget der ikke vil kunne lade sig gøre, hvis den unge kommer ud i misbrug, kriminalitet m.v.

Det sociale system er i loven om social service forpligtet til at føre tilsyn med de vilkår, som børn og unge lever under og eventuelt via støtte skabe de bedst mulige opvækstvilkår.

Politiets forpligtelser fremgår af Politilovens § 1, hvor der står, at politiet "skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet". Politiet "skal fremme dette formål gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed".

Indsatsformer

SSP-samarbejdet sigter mod tre indsatsformer:

• den generelle forebyggende indsats
• den specifikke indsats og
• den individorienterede indsats.

Den generelle indsats sker over for målgrupper, hvor der ikke har været tegn på kriminel adfærd. Indsatsen går ud på at bearbejde årsagerne til, at nogle børn og unge på et tidspunkt begår kriminalitet.

Som eksempler på generelle indsatser over for denne målgruppe kan nævnes forskellige aktiviteter for alle kommunens børn, holdningsbearbejdende undervisning i skolerne og i ungdomsklubberne. Det Kriminalpræventive Råd har udgivet forskelligt materiale hertil: "Samtale i stedet for vold http://www.crimprev.dk/sw231.asp ", "Dit liv ˜ dit valg http://www.crimprev.dk/sw230.asp ", Forældrene på banen http://www.crimprev.dk/sw228.asp " vedrørende aktiv forældreinddragelse, "Aktiv elevinddragelse" blandt andet som ung-til-ung-formidling af erfaringer med alkohol, vold eller narkotika.

I boligområderne kan en generel indsats fx være:

• oprettelse af café-bibliotek,
• aktivitetsforeninger,
• indretning af fælleslokaler til hobby/sport,/li>
• rådgivningshjælp og/eller lektiehjælp.

Herudover kan de lokale idræts-/hobbyforeninger inddrages i det generelle forebyggende arbejde med tilbud til alle børn og unge.

Den specifikke indsats sættes ind over for grupper af børn og unge, som har været på kant med loven eller som viser tegn på at være omsorgs- og/eller opdragelsessvigtede. Disse indsatser kan være enten projekter iværksat af rådet, som derigennem kan indhente erfaringer, der kan formidles bredt, eller det kan være projekter iværksat lokalt.

En del af de aktiviteter, der er nævnt under den generelle indsats, kan også bruges i den specifikke indsats. Denne indsats retter sig da mere målrettet mod bestemte børn og unge.

Den individorienterede indsats er individuel og sker i forhold til personer, som allerede har begået kriminalitet. Målet er at forebygge at personerne begår ny kriminalitet (recidivprævention).